Ikonskole
Charlotte Weppenaar Pedersen. Kollerødvej 14. 3450 Allerød.
Tlf. 48-141864 hv. 9-10. E-mail:  charlotte@ikonskole.dk
 


At Skrive en Ikon og Jesusbøn

Kursus ved Charlotte

På kurset lærer du at skrive en ikon, og stifte bekendtskab med det tusinde år gamle håndværk. Ikonbilledet er den ældste kunstart i kristendommen. Ikonen er processen fra mørket til lyset, både indvendig og udvendig. Du vil gennem ikonen mærke en flig af det guddommelige. I fokus er det mystiske, urbilledet, gentagelsen, fordybelsen, ydmyghed og bøn, i form af inderlighed, stilhed og kærlighedens budskab. Der vil blive lagt vægt på det meditative og hjertebøn i forberedelsen, som vil hjælpe din hånd til at blive ført af det høje. Under maleprocessen vil du lære at fordybe dig i nærværet.

Trinvis indføring og grundlæggende teknikker. Motivet du maler vil være efter eget valg, men i samråd med mig. Der arbejdes på kridtgrundet trætavler med ægtempera farver, som vi selv blander, guld og forgyldning med 23,75 karat bladguld. Det hele foregår med fine pensler og sarte strøg. Fordybning i farvesymbolik. Du vil lære hvordan du kan bruge din ikon i din praksis og bøn.

Ved tilmelding modtager du en liste over materialer som du skal medbringe. Bladguld, pigmenter og kridtgrundet tavle i størrelsen 27 x 21 cm (almindelig str ved 1 kursus / for begynder og øvede) eller 32 x 24 cm (stor str påregnes 2 kurser / kun for øvede) er inkluderet i prisen.

Siden 2000 har jeg været i lære som ikonograf hos ikonmaleren og Mount Athos munken Gregorios og modtager forsat supervision. Jeg har modtaget undervisning i ikonografi fra Prof.Sozos Yiannoudes, Athens Kunstakademi samt supervision af Argyris G.Karlas der er lært af mesteren Meletios Sykiotis, Mount Athos.

Det anbefales at læse bogen "At Skrive en Ikon" Klematis, inden kurset. Bogen kan købes her på centret, pris DKK 348. Charlotte er medforfatter.

Charlotte har siden 2001 afholdt 10-12 ikonkurser årligt på Ikonskole og andre steder bl.a.

Christianskirken  Lyngby
Lynge  kirke,  Lynge
Helligåndskirken, København
Samsø højskole ,Samsø
Vækstcenteret ,Nørre Snede
Karmelit klostrene dels i Brødeskov samt Glumsø, Sverige Utterlevs kirke
Ouranopolis Grækenland
Cape Town

DK4 har produceret en 50 min portræt udsendelse om Charlotte der hedder "At skrive en ikon".

Frb senior tv kanal København har lavet en ½ times udsendelser fra Charlotte’s udstilling i Marmorkirken 2008, hvor hun fortæller om ikoner, og viser en fremstilling af en ikon. Den bliver jævnligt vist på kanal København.

Begge udsendelser  kan købes fra ikonskolen for DKK 100 per stk inkl porto.

Max. 6 deltagere.
 



Kristus Pantokrator.

"Jeg er døren. Den der går ind gennem mig, skal blive frelst".

Johannesevangeliet 10, 9.